Sommerhuset ved Mossø
Vandet og de mange sivplanter giver god plads for ynglende høns, men samtider er meget store områder omkring Mossø udlagt som naturbevaringsværdige områder, der ikke opbyrkes men skaber fantastiske forhold for føde, skjul og rede for meget vildt.
Blishøne (Fulica atra)
Blishønen er en af de almindeligste fugle og ynglefugl i søer og moser i Danmark og i særdeleshed i Mossø. Den er let genkendelig med sin runde og hvide næb, samt den store hvide pandeblis som også har givet den navnet. De to køn ligner hinanden. Blishønen er en buttet høne der udenfor ynglesæsonen er meget sociel, og forekommer i små og store flokke, men er ret stridbar om foråret når den skal forsvare sit territorium. Reden anbringes i rørskoven og den lever, og Blishøns lever af vandplanter, specielt grønalger, og tagrørblade, samt suppleret med muslinger, snegle, orme og insekter (vitamintilskud). En del af føden henter de på søbredden, og af og til på enge. Selv om blishønen lever i vand, er den ikke nogen særlig god svømmer da fødderne kun er udstyret med svømmelapper langs kanten af tæerne.
Ungfuglene trækker om efteråret typisk til Holland, Belgien eller Frankrig. De voksne fugle bliver i landet vinteren over, hvor de får selskab af store flokke af blishøns fra Østersølandene.
Grønbenet Rørhøne (Gallinula chloropus)
Grønbenet Rørhøne minder lidt om den nærtbeslægtede blishøne, men Blishønen har hvidt næb og hvid blis og er lidt større, hvor rørhanen har rød pandeblis og næsebrod, gulgrønne ben og en blågrå krop og brune vinger, der er afgrænset fra kroppen med klare hvide kanter. Ligeledes har rørhønen konstante halekniks og nikker med hoved, når den svømmer, og når den er på land, vipper den ivrigt med halen. De to køn ens. Den lever ved næringsrige småsøer og vandhuller og foretrækker, som navnet siger, søer med tæt bredbevoksning f.eks. i form af rørskove som ses mange vsteder på Mossø og Gudenåen. Rørhønen lever en ret skjult tilværelse og ses ofte på Mossø – men ikke som Blishønen.
Blishønen er en af de almindeligste fugle og ynglefugl i søer og moser i Danmark og i særdeleshed i Mossø. Den er let genkendelig med sin runde og hvide næb, samt den store hvide pandeblis som også har givet den navnet. De to køn ligner hinanden. Blishønen er en buttet høne der udenfor ynglesæsonen er meget sociel, og forekommer i små og store flokke, men er ret stridbar om foråret når den skal forsvare sit territorium. Reden anbringes i rørskoven og den lever, og Blishøns lever af vandplanter, specielt grønalger, og tagrørblade, samt suppleret med muslinger, snegle, orme og insekter (vitamintilskud). En del af føden henter de på søbredden, og af og til på enge. Selv om blishønen lever i vand, er den ikke nogen særlig god svømmer da fødderne kun er udstyret med svømmelapper langs kanten af tæerne.
Ungfuglene trækker om efteråret typisk til Holland, Belgien eller Frankrig. De voksne fugle bliver i landet vinteren over, hvor de får selskab af store flokke af blishøns fra Østersølandene.
Grønbenet Rørhøne (Gallinula chloropus)
Grønbenet Rørhøne minder lidt om den nærtbeslægtede blishøne, men Blishønen har hvidt næb og hvid blis og er lidt større, hvor rørhanen har rød pandeblis og næsebrod, gulgrønne ben og en blågrå krop og brune vinger, der er afgrænset fra kroppen med klare hvide kanter. Ligeledes har rørhønen konstante halekniks og nikker med hoved, når den svømmer, og når den er på land, vipper den ivrigt med halen. De to køn ens. Den lever ved næringsrige småsøer og vandhuller og foretrækker, som navnet siger, søer med tæt bredbevoksning f.eks. i form af rørskove som ses mange vsteder på Mossø og Gudenåen. Rørhønen lever en ret skjult tilværelse og ses ofte på Mossø – men ikke som Blishønen.
Hunnen placerer som Blishønen reden godt skjult i rørskoven eller evt. i en busk og hannen hjælper hele ynglesæsonen. Der skal mange unger til for der er store tab til forskellige dyr som gedder, rotter, rovfugle osv. En del af den danske bestand overvintrer, især under milde vintre, mens andre trækker sydpå til Vest- og Sydeuropa.
Vandrikse (Rallus aquaticus)
Vandriksen hører Blishønen og den grønbenede rørhøne til vandhønsene, dog er den mindre end de to mere almindelige vandhøns men ligner lidt Rørhønen. Vandriksen har et langt rødt næb, stribet brun ryg og blygrå strube og bug, men er meget sky. Hovedparten af de danske Vandrikser overvintre i Vest- og Sydeuropa, men et mindre antal vandrikser overvintrer herhjemme ved i moser, der holdes isfri af kildevæld
Agerhøne (Perdix perdix)
Er en relativt lille fugl tilhører gruppen af hønsefugle og ses oftest i det åbne land især på agerjord, på heder og moser, men sjældent på søer. Agerhønen er naturligt udbredt i Vesteuropa og østover gennem Rusland til Mongoliet, hvor den lever på de udstrakte stepper. Men både i Nordamerika som i Norge, Sverige og i Danmark øst for Storebælt menes Agerhønen at stamme fra udsatte fugle. Der udsættes mere end 50.000 agerhøns om året i Danmark. Agerhønen ses ofte på Alken Enge og langs Illerup ådal.
Fasan (Phasianus colchicus)
Fasanhannen (og kun kokken) er let genkendelig med sin skinnende rødbrune fjerdragt og det røde ansigtsparti. Hunnen er betydeligt mere afdæmpet for at camouflere sig under rugning, som hannen ikke deltager ved.Fasanen stammer oprindeligt fra Asien og er underopdelt i 31 geografiske racer. Allerede i det første årtusind blev den indført i centraleuropa og Fasanen kom første gang til Danmark i 1562 under Frederik II. (boede på Skanderborg Skot), men de første succesfulde udsætninger fandt først sted i 1870'erne, og herefter spredte fuglen sig hurtigt. Fasanen lever især i varieret landskab med dyrkede marker, læhegn og småskove, men det er dens tilpasningsdygtighed, også til andre landskabstyper, der har gjort den så udbredt, men den findes ikke på søerne