Sommerhuset ved Mossø
Mossø og dens nærmeste omgivelser, i alt ca. 1.460 ha land og 1.600 ha vand, blev fredet i 1973/1974 for at bevare det unikke landskab, fuglelivet og sikre offentlig adgang. Fredningen (Naturbeskyttelsesloven nr. 9) omfatter søen og landarealer indtil nærmeste offentlige vej, hvilket sikrer områdets oprindelige præg og naturværdier. Mossøfredningen med den specifikke fredningsbeslutning for Mossø-området blev besluttet og offentliggjort i 1997 omfatter hele Mossø og landområderne til nærmeste landevej omkring søen. Desuden er Gudensø, området omkring Gudenåen mellem Mossø og Gudensø samt området syd for Gl. Rye indeholdt i fredningen. Den store fredning af Mossø grænser groft sagt op til de offentlige veje, der fører omkring søen. Det er et af Danmarks mest markante landskaber.
Området omkring Mossø er et af de mest imponerende landskaber i landet. Her findes landets højeste bakker som Ejer Bavnehøj, Møllehøj, Yding Skovhøj og Himmelbjerget. En lang række af søerne i området gennemstrømmes eller er fordundet med Gudenåen - herunder også Mossø og Skanderborg Sø. Landskabet fik sin nuværende udformning af isen i den sidste istid, der sluttede for omkring 15.000 år siden. Dengang var Gudenåen en kæmpe flod, der fyldte hele dalen. Den kunne ikke løbe ud i Randers Fjord, da fjorden var dækket af is. I stedet løb den ud i Limfjorden ved Skive. Senere fulgte den nuværende Skals Å, og først da isen i Randers Fjord smeltede, kunne den få sit nuværende leje. Hver gang åen ændrede sit løb, faldt vandstanden, og der opstod nogle flade områder, de såkaldte terrasser. En meget stor terrasse findes mellem Mossø og Salten Langsø.
Mossøfredningen fra 1997 er en national dansk fredning, der beskytter Mossø og tilgrænsende landområder som et markant landskab med søer og vådområder. Natura 2000 derimod er et EU-baseret netværk af beskyttede områder, der inkluderer Mossø som del af et større habitatområde (nr. 52: Salten Å, Salten Langsø, Mossø m.fl.), udpeget i 1998-2004 for specifikke arter og naturtyper.
Mossøfredningen er en selvstændig national beskyttelse under dansk naturfredningslovgivning - modificeret flere gange, og overlappes delvist af Natura 2000.
Natura 2000-området nr. 52 er et EU-habitatområde (H48) og fuglebeskyttelsesområde på 4.470 ha, der kræver aktiv forvaltning via 6-årige planer for at sikre gunstig bevaringsstatus for sjældne arter, naturtyper og habitater. Det omfatter flere fredede områder, inkl. Mossøfredningen.
Nedenstående beskrivelse fra plakat på Vædebrovej 41.
Mossøfredningen (1997) pålægger lodsejere strenge restriktioner for at bevare det midtjyske søhøjland, herunder forbud mod ændringer i terræn, byggeri og beplantning.
Lodsejere beholder ejerretten og råderet over deres grund, men må ikke foretage ændringer, der forværrer fredningens formål, såsom ny beplantning, fældning, jordarbejde eller bygning uden tilladelse fra Fredningsnævnet eller Miljøstyrelsen. Beplantning skal i høj grad fastholdes eller genoprettes til 1997-niveauet for at sikre det åbne, markante landskab med enge, heder og vådområder – omfattende forbud mod tilvækst af træer eller buske ud over historisk stand.
Det er dog ikke lodsejeres pligt aktivt at sikre eller vedligeholde beplantningen eller landskabet i specifikke detaljer, da denne pligt ligger hos Naturstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen). Lodsejere kan dog og bør håndtere pleje som afgræsning af fugtige områder og rydning af opvækst.Ved fredningens beslutning så hus og grund ud som vist nedenstående billede med passage mellem grund og siv, ingen rør, siv mere mod nord og passager.
Det er Naturstyrelsens pligt jf. Danske lov at sikre bevaring og naturpleje, hvor vegetation kontrolleres for at opretholde biodiversiteten og flov. Naturstyrelsen har ansvaret for at forvalte beskyttede naturområder i henhold til naturbeskyttelsesloven, der sigter mod bæredygtig bevaring af naturtyper som søer, enge og overdrev. Eventuelle tiltag skal overholde EU-naturdirektiver og være proportionale